Dokumentar om skolevægring sætter gang i debatten

Der er stor debat i kølvandet på DR’s aktuelle dokumentar ’Skolens tabte børn.'

I et opslag på Facebook har BUPL spurgt pædagogerne: ’Hvordan oplever I skolefravær i klubben og SFO’en? Og hvordan arbejder I med at møde børn og unge, der har det svært i skolen?’

Det har medført et væld af kommentarer. Børn&Unge har samlet et udpluk her:

Ole Mønster Aagaard:
’I de sidste 5 år (måske 10 år) har jeg ikke oplevet at kunne få støtte eller rettidig indsats til børn, som tydeligt har haft brug for det i de daginstitutioner, jeg har arbejdet i. Det er katastrofalt, at vi netop ikke kan yde den nødvendige hjælp til barn og familie – for det er tydeligt, at vi skal se hele vejen rundt om barnet. Vi er langt udover det kritiske punkt for ansvarsfuld opdragelse af børn i samfundet. Invester. Invester. Invester.’

Mette Skovhus Larsen:
’Jeg oplever faktisk, at fritidsdelen er der, hvor børnene først begynder at trække sig fra, inden det langvarige skolefravær går i gang. Oftest starter børnene med ikke at ville på SFO eller klub, fordi de er trætte efter skole eller ikke kan overskue de store fritidstilbud med for få voksne. Vi mangler rigtig meget, at SFO og klubber får mulighed for at arbejde mere målrettet med de her børn og de fællesskaber, de indgår i. At arbejde med inklusion i fritidsdelen er virkelig noget, vi burde sætte mere fokus på – lige nu er der bare for få ressourcer.’

Stine Kjær Kristoffersen:
’Tænk, hvis vi satte flere pædagogiske hænder ind – helt fra vuggestuen og frem til de fylder 18 år. Selvfølgelig skal behovet for støtte falde med tiden, men hvis børnene aldrig fra start har følt sig guidet og set, risikerer vi jo at fejle som samfund. Flere hænder betyder færre børn pr. voksen og dermed mere tid til nærvær, omsorg og guidning.’

Hanne Sørine Schack:
’Jeg har desværre i mange år været vidne til, at de børn, der er så ufatteligt heldige at få støtte i skoletiden, pludselig ved et trylleslag kan klare sig selv, når de skal i SFO. Det giver slet ikke mening, man kan da ikke være støttekrævende på deltid.’

Maria Elisabeth Ursin:
’Mit ønske er, at der skal være mere pædagogisk faglighed tilstede i skolen, og at det bør være et krav, at det for det første er en skal-opgave for kommunerne, at der findes klubtilbud fra 4.-7. klasse på landsplan og ikke blot i de kommuner, som er økonomisk privilegeret. Og så bør det være et krav, at skolen og SFO/klub får etableret et stærkt samarbejde og i fællesskab får skabt de bedste forudsætningerne for at kunne styrke barnets trivsel, læring og udvikling på tværs af faggrupper.’

Se opslaget, og læs flere kommentarer her.